Fyraftenssang
Det er altid opløftende og glædeligt at synge sammen med andre. Det vil vi gerne lægge hus til og give mulighed for. Vi fholder fyraftenssang tre torsdage i foråret og tre i efteråret kl. 16.30-17.30 i Stige Kirke. Du kan finde datoerne i vores kalender her på hjemmesiden. Vi synger fra Højskolesangbogen og Salmebogen. Det varer præcis 1 time, inkl. en lille kap kaffe i våbenhuset. Vi lærer et par nye sange undervejs, men vi synger også gerne alle dem, vi i forvejen kender og elsker.
Vi ses!
James Howard Young og Karen Nedergaard